Veiledning for Menigmand
til at behandle den ondartede Cholera-Sygdom
til Brug i Tilfælde, at Lægehjelp ei kan erholdes,
udfærdiget af Central-Commissionen angaaende Foranstaltninger mod Cholera, og udgivet
af den kongelige Norske Regjerings Departement for Kirke- og Underviisningsvæsenet.
1848
Da Erfaring har lært, at den ondartede Cholera saa hurtigen gjennemløber sin Gang, at den, uden Hjælp, kan inden faa Timer faae et dødeligt Udfald, er det af høieste Vigtighed, at en Læge strax kaldes, saasnart Tilfælde, der lade formode Sygdommens Udbrud, vise sig; men da paa mange Steder her i Riget Læge ei kan erholdes saa hurtigt, som det i de fleste Tilfælde er nødvendigt, kan følgende, ved Erfaring prøvede, simple Behandlig forinden anvendes.
Saasnart Sygdommens Forløbere yttre sig, bør den Syge, ved at iakttage et varmt Forhold, søge at befordre Hudens Uddunstning og at komme i Sved. I dette Øiemed bør man lade ham gaae til sengs og tage et varmt Bad af almindeligt Vand, holdende en Temperatur af 30 gr. R. og nogle Grader herover (noget mere end melkevarmt) og med Tilsætning af Salt eller Potaske. Ogsaa kunne Dampbade, enten de Russiske Svedebade, eller især Ædikedampe, der bibringes den Syge, i det han, afklædt og omhyllet op til Halsen af et uldent Tæppe, sættes paa en Stoel over glødende eller hede Stene, paa hvilke simpel eller aromatisk (Kryder-) Ædike gydes, med Fordeel anvendes. Man maa omhyggeligen sørge for, at den Syge hverken under Badningen, eller ved Udstigningen af Badet forkjøles.
Naar den Syge efter Badningen er kommen i sin Seng, maa man strax over hele hans Legeme, men især i Omfanget af Maven, Arme og Been foretage Børstninger eller Gnidninger med varme, uldne Klude, enten alene, eller fugtede med varm Ædike, varmt Brændeviin, varm Campherspiritus, varm Sæbespiritus, Terpentinolie eller lignende pirrende Midler. Disse Børstninger og Gnidninger maae fortsættes uafbrudt, stundom endog i flere Timer, indtil en naturlig Varme og en varm Sved udbryder over det hele Legeme, og Pulsen hæver sig.
For end mere at befordre og vedligeholde Hudens Uddunstning og Svedningen, kan man give den Syge lidt og tidt meget varme Drikke, saasom Congethee, Thee af Hyldeblomster, Pebermyntethee, Melisse; ligesaa almindelige Campherdraaber, 15 til 25 Draaber i Vand, Bygsuppe eller Havresuppe hver Time, eller hver halve Time.
Ogsaa har man fundet god Nytte af saakaldte rødgjørende og afledende Midler, saasom de almindelige Trækkager, tilberedte af Suurdeig, Ædike og malet Senep, eller skrabet Peberrod, anbragte på Arme, Lægge, i Hjertegruben eller Nakken. Den Syge bør, foruden anførte Theer, alene nyde Bygsuppe, Havresuppe eller Riisvand, varmt, ligeledes lidt af Gangen, men ofte.
Uagtet Erfaring viser, at Sygdommens lettere Grader kunne, selv ved denne simplere Behandling, overvindes, byder dog Forsigtighed, at Lægen, hvor det er muligt, strax tilkaldes, da kun han kan bestemme, om og hvilke andre Midler ere nødvendige, samt hvorledes de skulle anvendes.
tm19.10.21